Styrelsesvedtægt og forretningsorden
Her kan du læse om styrelsesvedtægten, der fastlægger kommunens politiske organisering samt forretningsordenen, der beskriver, hvordan Byrådets møder skal gennemføres i praksis.
Styrelsesloven danner sammen med styrelsesvedtægten og forretningsordenen det juridiske grundlag for Byrådets, fagudvalgenes og borgmesterens arbejde.
Det er her du finder de pligter og rettigheder, der gælder for dig som byrådsmedlem, og regler for, hvordan de forskellige beslutningsprocesser foregår i Byrådet og fagudvalgene.
Nedenfor kan du læse mere om indholdet i styrelsesloven- og vedtægten samt forretningsordenen.
- Gælder for alle kommuner i Danmark
- Fastlægger de overordnede rammer for Byrådets, Økonomi- og Erhvervsudvalgets og fagudvalgenes arbejde
- Indeholder regler om kommunernes økonomiske forvaltning
- Omfatter også bestemmelser om det kommunale tilsyn
I styrelsesloven er det bestemt at alle kommuner skal have en kommunalbestyrelse, som er kommunens øverste organ.
Byrådet skal nedsætte et økonomiudvalg, og kan derudover nedsætte en række fagudvalg, til at tage sig af opgaverne indenfor Byrådets kompetence. Dem kan du læse mere om her. Sammensætningen og myndighedsområdet for fagudvalgene fastsættes i styrelsesvedtægten. Styrelsesvedtægten er forskellige fra kommune til kommune.
Det er kun byrådsmedlemmer, der kan blive medlem af økonomiudvalget og fagudvalgene.
Byrådet kan også beslutte at nedsætte nogle særlige midlertidige udvalg – såkaldte §17 stk. 4 udvalg eller opgaveudvalg. I de udvalg kan der også være medlemmer, som ikke er en del af byrådet. Du kan læse mere om opgaveudvalgene her.
- Gælder for alle kommuner i Danmark
- Fastlægger de overordnede rammer for Byrådets, Økonomi- og Erhvervsudvalgets og fagudvalgenes arbejde
- Indeholder regler om kommunernes økonomiske forvaltning
- Omfatter også bestemmelser om det kommunale tilsyn
- I styrelsesvedtægten finder du reglerne for, hvordan det politiske arbejde i Byrådet er organiseret
- Indeholder beskrivelser af, hvilke opgaver der ligger hos henholdsvis økonomiudvalget og fagudvalgene
- Er de lokale procedurebestemmelser, som Byrådet har vedtaget.
- Det er her du finder retningslinjer for afvikling af byrådsmøder, dagsordener, afstemninger og udarbejdelse af referater til møderne.
- Fagudvalg har ikke en forretningsorden, men kan selv beslutte at vedtage en.