Den offentlige økonomi

Grundlæggende har kommunen to typer af indtægter: skatter og afgifter samt tilskud og udligning.   

Horsens Kommune har for 2026 fastsat indkomstskatten til 25,69 procent og grundskylden til 8,70 promille. Det giver en samlet indtægt på skatter og afgifter på ca. 5,7 mia. kr. Hertil kommer ca. 2,2 mia. kr. i tilskud og udligning. Det vil sige, at Horsens Kommune i alt har indtægter på ca. 7,9 mia. kr. i 2026.  

Kommunerne fastsætter selv niveauet for en række skatter og afgifter – det er f.eks. kommunal indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift for forretningsejendomme.   

Alle kommuner opkræver indkomstskatter og grundskyld, mens færre kommuner vælger at opkræve dækningsafgift. Horsens Kommune afviklede over en kort årrække dækningsafgiften, og fra og med 2017 endeligt.   

I forbindelse med kommunens egen budgetvedtagelse i oktober bliver skatte- og afgiftsniveauet fastsat, men i praksis er det dog begrænset, hvor meget spillerum kommunerne har for at hæve niveauet for skatter og afgifter.  

Hvert år i juni indgår regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) en økonomiaftale for det kommende år. Aftalen sætter de økonomiske rammer for kommunerne. Aftalen forpligter blandt andet kommunerne til at holde sig inden for nogle fastsatte økonomiske rammer for drift og anlæg.    

Når økonomiaftalen er indgået, får kommunerne en udmelding fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilskud og udligning for det kommende år. Det er her, kommunerne får overblik over indtægterne.  

Systemet for tilskud og udligning er meget kompliceret. Du får her information om de helt overordnede linjer.  

Udligning handler grundlæggende om, at der flyttes penge fra nogle kommuner til andre kommuner. Regeringen opgør hvert år et mål for, hvad man som kommune har brug for. Ud fra den opgørelse vil nogle kommuner have indtægter, der overstiger behovet, mens andre kommuner vil have lavere indtægter, end de har brug for.   

I praksis er det kun ganske få kommuner, der bidrager til udligningen, mens hovedparten er modtagere.    

Tilskud dækker over statens økonomiske bidrag til kommunerne. Hvert år tilfører staten midler, så kommunerne samlet set har indtægter, der matcher deres udgiftsbehov. Tilskuddet fordeles blandt andet efter befolkningstal – jo flere borgere, desto større tilskud.  

Kommunerne får udmeldt de økonomiske rammer kort efter aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening i juni. I løbet af sommeren omsætter kommunens økonomifunktioner de økonomiske rammer til de lokale forhold.   

På den måde fastlægges kommunens indtægter. De holdes op mod udgiftsbehovet, som typisk tager udgangspunkt i sidste års udgifter – altså det serviceniveau, kommunen allerede leverer. Det danner grundlaget for den videre politiske budgetproces.  

Den politiske proces omkring budgettet falder normalt fra starten af september og frem til budgettet er vedtaget i forbindelse med 2. behandling, som skal gennemføres senest den 15. oktober.   

På den måde kommer kommunens budget på plads for de kommende år. Læs mere om budgetlægningsprocessen her.   

Kommunernes udgifter kan opdeles i anlægsudgifter og driftsudgifter. Anlægsudgifter er udgifter til fysiske anlæg, som f.eks. ombygning af skoler, nye veje eller cykelstier hvor driftsudgifter er udgifter til at levere service og forsørgelse til borgere i kommunen. 

I 2026 har Horsens Kommune budgetteret med anlægsudgifter på ca. 300 mio. kr. og driftsudgifter på 7,7 mia. kr. Ca. 2/3 af udgifterne er serviceudgifter og ca. 1/4 er overførselsudgifter mens resten er øvrige udgifter. 

Serviceudgifterne er, som navnet også tilsiger, udgifterne til at levere service for borgerne. Det dækker blandt andet pasning af børn og ældre, sagsbehandling af social- og byggesager, undervisning af børn og unge, renholdelse af byen og pasning af grønne arealer. 

  
De områder, der har de største serviceudgifter, er skoleområdet, det specialiserede socialområde, ældreområdet og dagtilbudsområdet.  

Serviceudgifterne udgør i 2026 ca. 2/3 af kommunens samlede udgifter.    

Overførselsområdet er udgifter til at give borgere et forsørgelsesgrundlag eller økonomisk støtte. Ydelserne kan være permanente eller midlertidige, men fælles for dem er, at de alle er lovbestemte. Da satserne for ydelserne fastsættes af staten, har kommunerne kun begrænset indflydelse på størrelsen af overførselsudgifterne. Eksempler på overførselsudgifter er førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og boligstøtte. 

Størstedelen af overførselsudgifterne ligger på beskæftigelsesområdet, mens en lille del ligger på ungdomsområdet. 

Overførselsudgifter udgør i 2026 ca. 1/4 af kommunens samlede udgifter.